Projektet er blevet fuldført. Opgaven er løst, og det endelige resultat er et dokumenteret og fungerende system, som medarbejderne hos Oracle Danmark kan drage nytte af.
Omfanget af systemet er blevet afgrænset af flere omgange, af forskellige tekniske og organisatoriske årsager. Det betyder er der er grundlag for at videreudvikle og forbedre på systemet i et senere udviklingsforløb. Rapporten dokumenterer de forskellige aspekter vedrørende design og implementering, så det burde være relativt nemt for et nyt udviklerteam at overtage udviklingen. Endvidere er der en række forslag til forbedringer af systemet, som vi allerede nu har fundet relevante, men som ikke blev implementeret i denne version.
MAOV-systemet kan bruges til at få "Mobil Adgang til Online Virksomhedsoplysninger", som det som udgangspunkt er udviklet til. Derudover kan det bruges til at demonstrerer nogle af de muligheder som Oracle's Portal-to-Go tilbyder, i forbindelse med salg af denne til Oracle's kunder.
Produktet vil blive sat i drift hos Oracle Danmark, men kun som en uofficielt service, uden support. Det vil dog ikke umiddelbart have den store betydning for de endelige brugere der bare skal bruge det. Man kan dog risikere at de systemer som MAOV-systemet tilgår bliver ændret, og den manglende support af MAOV-systemet vil betyde at det ikke vil blive tilpasset de eventuelle ændringer, og derfor kan blive ubrugeligt. Man kan dog håbe at hvis systemet får succes, kan det bruges som erfaringsgrundlag til et officielt system, som giver hele Oracle "Mobil Adgang til Online Virksomhedsoplysninger".