UseCase-modellen er udarbejdet ud fra ønskerne fra de mange bruger-interviews, og afspejler funktions-forslagene. De er struktureret for at skabe et bedre overblik. De usecases der er tegnet med stiplet, bygger på de funktionsforslag som ikke vil blive implementeret. De er taget med for at give et samlet overblik over hvordan systemet ville have set ud, uden de tekniske og organisatoriske hindringer. Bemærk at partnere opfattes som kunder.
Brugeren er en generalisering af de forskellige medarbejdere fra de forskellige afdelinger. Der er nemlig ikke den store forskel på hvad de forskellige grupper skal have adgang til alligevel, da de eksterne brugere er blevet afgrænset. En bruger er udelukkende en ansat hos Oracle Danmark, primært fra salgsafdelingen. Det vil være muligt at tilpasse hvilke funktioner der skal være tilgængelige for hver enkelt bruger.
Mange af de ønskede funktioner omhandler (ikke overraskende) korte og konkrete oplysninger om en kunde. Det vil typisk være før et kundemøde, hvor sælgeren lige skal informeres om kunden, så han 100% ved hvad de skal holde møde om. Sælgeren snupper sin mobiltelefon og logger ind på MAOV og vælger at han vil have kundeoplysninger. Der vælges hvilken kunde det drejer sig om. De aktuelle kunder vil være ligetil at vælge, mens kunder som ikke er i brugerens kunde-portefølge, skal søges frem. Når den aktuelle kunde er fundet, kan han vælge at se de ønskede oplysninger, hvilket er beskrevet i de følgende under-usecases. Da de kun handler om at finde oplysninger, kan brugeren stoppe brugen af systemet på hvilket som helst tidspunkt ved at afbryde forbindelsen.
Det er grundlæggende simple oplysninger om licenser der har relevans. Når den aktuelle kunde er valgt, vil man kunne se en komplet liste over hvilke Oracle-produker kunden har licens til. For hvert produkt vil man kunne se, hvor mange personer der er købt licens til, og hvilken platform systemet kører på. Det kan også bruges, hvis en kunde specifikt spørger om sine licenser, hvis de har glemt det.
Oracle har et system, hvor de opretter en såkaldt "TAR", der løbende opdateres hver gang kunden henvender sig. Man kan deri læse hvilke problemer kunden har haft, og hvordan de er blevet løst. Man kan hurtigt slå op om kunden har et aktuelt problem, som man lige skal finde ud af om der er fundet en løsning på. På aktuelle problemer er det endvidere muligt at se hvilken prioritet problemet har, og hvem af parterne der venter på svar fra hvem.
Når man har fundet sin kunde på systemet, kan man se hvilke seminarer og mailinglister kunden er tilmeldt og har deltaget i. Så ved man hvad man kan referere til under kundemødet. Man kan desuden se kommende seminarer, som kan have interesse for kunden. Hvis man finder et seminar der har interesse, kan man tilmelde kunden over WAP-telefonen. Det vil ikke være muligt at læse mere dybdegående om de forskellige seminarer, for displayet egner sig ikke til så store mængder tekst. Man ved dog hvad de går ud på ud fra navnet alene.
Man kan få en besked om at man skal kontakte en given kunde, men kan ikke huske telefonnummeret. Man slår kunden op på MAOV-systemet, og vælger kontakt-oplysninger. Her vil man kunne se hvem det er man skal have fat i hos den givne kunde, og hvordan (tlf, e-mail, adresse). Nogle kunder er så store, at der er flere kontakt-personer. Man skal derfor også kunne se hvilken rolle eller stilling de forskellige kontaktpersoner har, så man kan vælge den rigtige. Det ville være smart hvis man bare kunne vælge en person, og så ringer WAP-telefonen op direkte, men det er vist endnu ikke teknisk muligt.
Der er flere funktioner der omhandler kolleger. Man skal derfor kunne finde en vilkårlig medarbejder fra Oracle DK frem. Systemet skal huske hvilke kolleger man tidligere har fundet frem, da det ikke altid vil være nye kolleger man skal finde.
Dette er en simpel telefon-liste, der er ikke så meget ved den. De telefonnumre man ofte bruger er typisk gemt i mobiltelefonens telefonliste, så MAOV-versionen skal kun bruges, når man skal bruge et nummer til en kollega man ikke normalt har kontakt med. Man søger en person ud fra navnet, men det ville være en fordel at kunne søge folk på deres faglige kvalifikationer. Eksempelvis hvis man skal bruge en ekspert til at løse et problem, men ikke kender nogen der kan. Men dette bliver desværre ikke muligt, jævnfør funktionsafgrænsningen.
Denne use-case er ikke tænkt som en stand-alone. Den vil kunne knyttes til de forskellige andre use-cases. Man tildeler action-points ved at sende en e-mail hvori der står hvad der skal gøres. Eksempelvis kan man ikke tilmelde kunder til seminarer online, men man kan sende en e-mail til HR-afdelingen som så tilmelder kunden. Man skal ikke formulere denne e-mail hver gang, den skal bare vælges som et menu-punkt fra en menu. Systemet fylder selv ud hvem det er der skal tilmeldes (fordi man har valgt en kunde, når man ser efter seminarer). Det vil være nogle standard-action-points man kan vælge imellem, så man ikke skal indtaste beskeden manuelt hvergang.
Eksempel: En konsulent skal ind til et kundemøde om et problem. En anden er sat til at løse problemet, og skal sende en e-mail om løsningen. Den var ikke nået frem inden konsulenten tog hjemmefra, men skal nu lige vide om den er kommet før kundemødet. I MAOV-systemet kan han se om den er kommet, læse den og være 100% opdateret om hvordan problemet løses. Meget af kommunikationen hos Oracle foregår via e-mails, og medarbejderne bør kunne checke deres indbox hvorsomhelst og nårsomhelst, nemt og hurtigt.
Der vil altid være en aktuel prisliste over samtlige af Oracle's produkter online, og i den er det muligt ud fra nogle produktkategorier at vælge de enkelte produkter og få en aktuel pris på det.
Se salgsmuligheder: En sælger bliver ringet op og får at vide at han skal ud til en kunde. Han slår op på kunden for at se hvilke produkter han har mulighed får at sælge.
Check kalender: Der skal bruges en ekspert til et møde, hvor konsulent, ekspert og kunde deltager. Der skal findes en tid i kalenderen hvor begge kan.
Book møde: Reserver tid til mødet hos den førnævnte ekspert.
Registrer time-forbrug: Man vælger jævntligt hvilket projekt man arbejder på og registrere de aktuelle timer, frem for at skulle indtaste en hel uges arbejdstimer sidst på ugen.