8.3 Oracle's MAOV-prototype

Oracle havde lavet en prototype af MAOV-systemet allerede før vi gik igang. Det var dog en meget begrænset udgave, og Oracle havde ikke tid til, selv at udvikle videre på den. Det er altså ideen til den gamle prototype der lægger grundlaget for MAOV, og det er også prototypens udviklere der er vores kontakt-personer hos Oracle.

Selvom prototypen er idé-grundlag for MAOV, har vi ikke genbrugt noget af systemet. Den var desuden udviklet i PL/SQL, hvorimod MAOV er udviklet i Java. Menu-strukturen har vi også valgt at redesigne, da der ikke er nogen dokumentation for, at den i prototypen er optimal.

Prototypen har en fuld menu-struktur, men det er et fåtal af menu-punkterne der er implementeret. Den er primært blevet lavet for at teste teknologien med Portal-to-Go af, og for at have en demonstration, som kan fremvises til kunder. Den fulde menu-struktur er som følger:

Selvom menu-strukturen i MAOV er udviklet uafhængigt af prototypen, er der visse logiske ligheder. Begge systemer er delt op efter om det er en kunde, en medarbejder eller noget tredje man vil finde oplysninger om. Man finder eksempelvis kunden først, hvorefter man kan se en masse oplysninger om den kunde, frem for først at skulle vælge hvilken oplysning man vil have, og derefter finde kunden frem. Prototypen er ikke på nogen måde tilpasset den enkelte bruger, som det er tiltænkt med MAOV. Prototypen ved ikke noget om, eksempelvis hvilke kunder en bruger har, så på prototypen skal man søge kunden blandt samtlige af Oracle's kunder.

Da prototypen henter en del oplysninger fra forskellige databaser, har vi ud fra den fundet mange af de forskellige oplysninger og hvor de ligger. MAOV skal dog bruge yderligere oplysninger end dem der er med i prototypen, som skulle findes ad anden vej.

Flere af Oracles medarbejdere ser gerne at prototypen, og dermed MAOV blev færdig. Prototypen er bare en prototype, og ikke ment som et endeligt system. MAOV derimod, har været igennem en komplet dokumenteret system-udvikling, og bør derfor bedre ramme brugernes behov.