Udviklingen af projekt MAOV bygger på erfaringerne fra datamatiker-studiet på Lyngby Uddannelses Center fra sommere 1998 til sommeren år 2000. Der er udvalgt de metoder blandt de oplærte som har relevans for projektets udførsel, og brugt til at sikre at projektet er udviklet med et tilfredsstillende resultat.
Denne del bygger hovedsagligt på metoderne beskrevet af "Andreas Munk-Madsen3)" i værket "Strategisk Projektledelse". Der er oprettet en synlig indentitet for projektet ved at fastsætte navnet, give projektet en maskot og oprettet et web-site hvorpå man har kunnet følge udviklingen. Projektdeltagernes roller er afklaret. Projekforløbet er planlagt i en projektplan med faser og faselinjer, og projektet er styret derefter.
Mange af de metoder Andreas Munk-Madsen beskriver, er designet til at styre projekter der er væsentligt større og mere komplicerede end projekt MAOV. Der er derfor skåret kraftigt i de procedurer han beskriver, da det ville være spild af ressourcer. Det passer dog fint med hans påmindelser om at projektledelsen skal tilpasses det enkelte projekt.
Der har ikke været nogen kontrol af CMM, og om de forskellige kriterier har været overholdt. Erfaringer fra tidligere projekter har dog medført at forskellige former for kvalitetssikring er foretaget pr. intuition. Der har således været definition for dokument-standard og kode-standard. Der har været opstillet krav om godkendelse af dokumenter. Når gruppen kun er på to mand er det dog nemt at blive enige om sådanne specifikationer, som dog aldrig bliver nedfældet på papir.
Grundlæggende er der ikke brugt mange ressourcer på styring af den lille tætarbejdende gruppe. Om projektet har skredet i forhold til projektplanen har jævntligt været kontrolleret (et par gange om ugen), og hvis det har set ud til at der har været problemer, er der lagt kortvarige planer for at rette op på det.
Denne del bygger primært på metoderne beskrevet af "Ivar Jacobson4)" og hans udviklingsmetode OOSE. Hans notation er dog ved at blive erstattet af UML, og det har vi fulgt hvor vi fandt det passende. OOSE specificerer de grundlæggende faser i udviklingen som projektet har fulgt og som rapporten er opbygget efter. Desuden har vi udarbejdet forskellige modeller fra OOSE for at beskrive systemet vi udvikler. Systemet er opdelt i interface/boundary-objekter, kontrol-objekter og entitets-objekter som Jacobson anbefaler, og der er holdt en synlig sporbarhed gennem faserne. Der er en generel beskrivelse af OOSE og dens faser i bilag XXX side XXX.
Den store udfordring for projektet var at lave et system der kørte på en WAP-telefon. Vi skulle implementere et system op imod Portal-to-Go som var en rimelig uklar størrelse ved projektets start. Desuden skulle vi lære at bruge XML, dog i et meget bgrænset omfang i forhold til dets potentiale. Det var første gang vi har udviklede et system for en virksomhed, så det har været en prøvelse for de forskellige teorier vi har lært.