7.1 Opgavens karakter

Vi har i samarbejde med Oracle udarbejdet en opgave-formulering før projektets officielle start, så projektets karakter hælder imod et konstruktions-projekt. Kravene skulle dog uddybes væsentligt i en kravmodel i samarbejde med brugerne. Vi har desuden skullet benytte, for os, ny og ukendt teknologi, så det er ikke bare simpel konstruktion.

Projektet er et skoleprojekt og udføres derfor for at tilfredstille de studerendes behov for at få praktisk erfaring som eksamensgrundlag. Derudover laves projektet for en virksomhed som forventer et resultat der også kan benyttes efter projektets afslutning. De studerende skal altså bruge udviklingsprocessen mens virksomheden skal bruge resultatet. Det giver to sæt formål og mål, som dog ikke vil være modstridende, men som begge skal opfyldes. Der arbejdes dog primært på at opfylde firmaets behov, og de studerendes behov vil følgeligt blive opfyldt, da projektet er defineret fra start af for at opfylde dem.

7.1.1 Formål og mål for virksomheden

7.1.2 Formål og mål for de studerende

Ser man på målene for de to grupper vil man se at de minder meget om hinanden, hvilket gør at vi ud fra at gå efter et sæt mål, kan opfylde begge formål. De lægger dog fokus forskelligt, så det er ikke muligt at se bort fra hverken det ene eller det andet sæt.

7.1.3 Ressourcer

Projektet har haft følgende resourcer til rådighed:

Menneskelige ressourcer:
  • Egen arbejdskraft: 12 uger fuld tid, to mand.
  • Oracles medarbejdere: korte møder efter behov (inkl. teknisk kompetence).
  • Vejledere på skolen: korte møder efter behov.

    Materielle ressourcer:
  • Egne computer til udvikling af klient-delen af systemet og dokumentation.
  • Oracles server, til at køre den tunge del af systemet på.
  • Sted at arbejde hos Oracle.
  • Den nødvendige Oracle-software der måtte være brug for.

    7.1.4 Skærsilden

    Skærsilden er navnet på et mini-projekt som nye medarbejdere hos Oracle skal gennemføre. Formålet er at de nye bliver kendt i virksomheden, og består af en masse opgaver som skal udføres i huset. Det kan være at komme i snak med direktøren, printe ud på forskellige printere, lokke penge ud af kasseren og eller bare snakke med folk fra alle de forskellige afdelinger i Oracle Danmark.

    Da vi ikke er fast-ansatte valgte vi at lave en "lite"-version hvor vi valgte de opgaver ud som vi mente var relevante. Det har stadig haft den positive effekt at vi nu har fået et overblik over Oracle Danmark, på en sjov måde. Skærsild-rapporten er ikke medtaget i den endelige rapport, da det er en 11 siders intern rapport, der ikke har relevans for selve projektet. Den er dog vedlagt på CD'en.