Projektet er udarbejdet ud fra den oprindelige projektplan, men de forskellige faser er blevet forskubbet lidt. Der var dog een primær faselinje vi ikke ville overskride. Det var skiftet fra at analysere systemet til at implementere det (22/9). På det tidspunkt var designet ikke færdigt som planlagt, så planen blev tilrettet så design og implementering kørte parrallelt i round-trip. Det viste sig at være meget effektivt, og vi blev derfor færdige med implementeringen før tid.
Illustrationen viser tidsforbruget for de forskellige faser, både for den planlagte projektplan, og som projektet faktisk blev udført. I toppen står ugenumrene, og over det står datoerne for hver mandag i ugen. Alle datoer er fra år 2000. Faserne hedder det samme som i den oprindelige projektplan, men kan være forkortede af tegnetekniske årsager.
Prototyping / Lær-fasen var ment som en parrallel fase med hele analyse- og design-fasen. Der var dog nogle problemer med at få kontakt med folk i starten, så vi brugte mere tid på at studere teknologien end at analysere systemet. Vi blev derfor tidligt færdige med en fungerende prototype der brugte den nødvendige teknologi.
Vi havde et møde/review med vores vejleder på skolen sidste dag på faselinien før implementering. D.v.s at på det tidspunkt lavede vi status på hvor langt vi var. Design-modellen var langt fra færdig, men vi havde lavet en masse overvejelser og kendte teknologien. Vi var derfor ikke langt fra at kunne starte implementeringen. Vores skolevejleder (JKA) fortalte at det idag var anerkendt at designe og implementere sideløbende (round-trip), og vi tilpassede derfor planen til det, med stor success. Læs mere om round-trip i bilag XXX side XXX.
Vi var færdige med implementeringen en lille uge før planlagt, og fik det testet af en bruger. Fin-tuningen blev derfor også rykket til tidligere. Efter det valgte vi at lægge låg på implementeringen og koncentrere os om dokumentationen af systemet. Der er en sidste test meget sent i forløbet. Det skyldes at vores primære kontaktperson Asger Jensen kom tilbage fra orlov, og vi mente at det var relevant at han også testede systemet. Det var primært ham der havde udviklet deres egen tidlige prototype.
Navnet på den sidste fase er en påmindelse om ikke at gå i panik, fordi der mangler en masse i sidste ende. At denne fase er påbegyndt tidligere gør i sig selv panikken mildere. Der har ikke været panik, men arbejdsindsatsen er naturligvis intensiveret i denne sidste fase.